I går var det Ronias 3 måneders fødselsdag. Hurra! Vi fejrede den ved at tage i hundeskov (eller det, som vi troede var hundeskov) ude ved Risskov. De har tilsyneladende pillet hundeskoven ned, og erstattet den med et “snor-frit” område, hvor hunde må gå uden snor, men hvor der også er alle mulige andre skovgæster (løbere, familier med børn osv.) som man naturligvis skal tage hensyn til.

Jeg forstår godt at man gerne vil åbne skovene for så mange som muligt, men jeg er ikke sikker på at jeg synes at den slags “mellem-løsninger” er gode for nogen parter. Som hundeejer har jeg da oplevet at det er dejligt at vide at området er indhegnet, og som løber må det være rart at vide at man (i det store og hele) slipper for interesserede, løbende, legende hunde om benene.

Nå - det nærmeste og eneste område i Århus kommune, som er indhegnet, er tilsyneladende et område i Trige “nær rensningsanlægget”. Langt udenfor lands lov & ret.

Sikke en træls service for Århus’ hundeejere — sammenlignet med frekvensen af hundeskove i andre dele af landet. Og der er da ellers en del bynære skovområder omkring Århus, hvor man godt burde kunne afse 20-30.000 kvm til hunde og deres ejere.

Søndag var også første gang, hvor Ronia selv kunne hoppe op i sofaen.

Torsdag aften var den gal med frøerne igen. Ronia brækkede sin aftensmad op efter at have jagtet en skrubtudse på flugt ud af haven. Når hun møder tudser udenfor matriklen, så er hun ellers ikke så interesseret.

I fredags var Ronia med inde i (begyndelsen af) festugen. Vi tog bussen derind, og det gik rigtigt fint med Ronia i en rygsæk.

Lørdag formiddag var Ronia til hvalpemotivation for første gang. Bettina siger at det gik rigtigt fint, og at Ronia fik i hvert fald een ny legekammerat i en jævnaldrende Cairn-pige. Vi tobenede fik lektier for - vi skal lære hende at gi’ os opmærksomhed når vi kalder ved at gemme en godbid i hånden og belønne hende med ros og godbid når hun vender hovedet for at se hvad vi vil hende.

På hendes 3-måneders fødselsdag vejede hun 3.540 gram.

Man må sige at Ronia vokser godt - hun bliver længere og længere for hver dag der går.

Gåturene ta’r længere og længere, men det er altså ikke kun fordi at Ronia bli’r større og vi går længere ture. Det er også fordi at hun driller os lidt på turene - hun er ikke altid vild med at gå. Indimellem stopper hun umotiveret - f.eks. når hun synes at vi skal dreje hjemad, eller hvis hun hellere vil gå en anden vej. Eller - specielt - i starten af turen når vi lige er kommet ud fra storparcellen.

Onsdag kom vi tilfældigt forbi “hundemarken”, og fandt ud af at hunde og hundeejere i området har aftalt at mødes der til “fri hundeleg” hver onsdag kl. 16. Vi var lidt sent på den, så mange var allerede gået, men næste onsdag må vi prøve at se om vi kan komme til tiden.

Onsdag aften mødte vi Chili, som er en Border Terrier der er 4 dage ældre end Ronia. Hun bor i genbo-bebyggelsen, og Chili og Ronia legede herligt sammen. Det var tydeligt at Ronia nød at lege med en på hendes egen alder og størrelse.

HTH-køkkenfirmaet har fået sat skabene op, men i forbindelse med opsætningen er fugemanden kommet til at skære en ordenlig skramme i tapetet, som HTH har lovet at udbedre. Nu må vi så se hvornår det sker.

Ronia vejede i dag 3.530 gram, men hun er efterhånden svær at få op at balancere på køkkenvægten.

Ferien er slut og så starter hverdag- og arbejdsliv igen. Vi har startet blidt op i ugen med kun en enkelt aftenvagt til Bettina (og så en sygemelding med halsonde på dagvagten i dag). Indtil nu går det rigtigt fint for Ronia med at indordne sig under forholdene.

I sidste weekend var der gadefest, og Ronia fik sig en ny veninde på 7 år, som rigtigt gerne vil babysitte Ronia hvis det bli’r nødvendigt. Dejligt, men der bli’r ingen dogsitting før Ronia er lidt ældre og mere rolig og omgængelig omkring børn. Der går lidt nemt bideleg i det hele, men det gør der egentligt også med os voksne. Vi opdrager på livet løs, og hun er da også blevet lidt mindre livsfarlig at omgås i strømpefødder.

I torsdags var Ronia til dyrlæge og fik prædikatet “Et pragteksemplar”. Hun fik også den sidste vaccination, så nu er der absolut ingen problemer med at starte hvalpemotivation d. 27. august.

Ronia har også været med en tur op på Jelshøj i ugens løb - derfra billederne. Det lykkedes os at gemme os fra Ronia deroppe. Hun nåede vist ikke at blive rigtig angst, men det var en meget glad hund som stormede os i møde da vi kom frem igen. Bortset fra det, så holder hun sig altid meget tæt på os når hun er uden line.

Hun vejede 3.2 kilo på dyrlægens vægt i torsdags, så Berits tommelfingerregel om 3.3 kg ved 3-måneders fødselsdagen bli’r da så rigeligt opfyldt.

Efter hønsenet-opsætningen og Ronias eftertrykkelige kontrol, så har hun nu besluttet at haven er sikker nok til at hun kan begynde at grave hundekiks ned.

Hun var med ude på kontoret i dag, og derude gemte hun også en kiks i et hjørne bag en radiator.

I dag har Ronia været i Holme i 3 uger, og hun er 11 uger gammel. Vi vejede hende i dagens anledning og hun vejer præcis 3 kilo.

I går var Ronia i Sunds og hilse på. Farfar-Sven drillede, og Ronia er jo bestemt ikke typen, som siger nej tak til en rask lille kamp, så han fik sin sag for og fingrene i saksen. Ronia var også nede ved Oldemor-Dagny, hvor hun bl.a. gravede i en potteplante. Turen til Sunds ta’r omkring halvanden time, så nu har Ronia også prøvet at køre lidt længere end bare ind og ud af Århus, og bortset fra et “falsk” tissestop ved Funder på udturen, så gik det fint.

Bettina har været ude og bytte transportkassen, for lukkemekanismen i den kasse, som vi først havde fået, var ikke helt i orden — til gengæld er fugen i køkkenet nu ordnet, og HTH-monteringsmanden kommer muligvis mandag. Det er lidt svært at vide præcist, for køkkenfirmaet har stadig problemer med at melde tilbage.

I går var vi på gåtur i parken omkring Marselisborg. Der var ikke mange blomstrende roser tilbage i selve rosenhaven, men vi fandt da et blomsterbed, som vi ku’ ta’ billed af Flower’en sammen med.

Som overskriften antyder, så venter vi stadig på at HTH-monteringsmanden og fugemanden finder ud af hvem der skal komme hvornår — surt show at gå rundt og vente på den slags i sin ferie.

Da vi var i Petworld forrige gang, så købte vi foder til hende. Tilsyneladende præcis samme mærke, smag, hundestørrelses- og aldersvariant, som det som hun fik med fra Berit. Men da vi så åbner posen, så er der alligevel en forskel. Det nye er i små kugler i stedet for små “vaniliekrans-kager”. Og det opdager vi først da vi allerede havde givet sidste portion af Berit-maden.

Så det der med at starte langsomt op med en ny slags foder og blande en ny variant i den gamle slags, det var ikke så nemt. Heldigvis guffede Ronia hele den nye portion her til morgen - og slikkede madskålen. Så det må jo ha’ smagt hende godt. Det var som sagt også kun formen, som skulle være anderledes.

Vi glemte at veje Ronia i forgårs, men i går morges vejede hun lige over 2.800 gram. Med den appetit på livet (og maden) som den lille dame har, så behøver vi vist ikke gå og veje hende hveranden dag længere.

Vi har gået og ventet på at HTH kommer og sætter de skabe op, som de overraskede os (og tilsyneladende også sig selv) med at levere til os i mandags, så der har været god tid til at gå tur ned til kiosken og træne “stå bundet udenfor butikken” og hygge på plænen. Da Ronia for anden gang skulle finde sin bidering under kruset, så tog hun bare fat i hanken og vippede kruset - billedet er vist fra første forsøg, hvor hun brugte den mere konventionelle “skub med snuden til godbidden dukker op”-taktik.

Nede ved kiosken mødte vi en rigtigt stor, rigtig god og rar bullmastiff-tæve, som Ronia legede lidt med, og lidt senere kom også en ung breton-spaniel hanhund op, og Ronia begik sig fint i selskab med de andre hunde.

Jeg ved godt at hunde kan lære masser af skøre, skægge tricks, men det her klip er altså i kategorien “jeg tror ikke mine egne øjne”.

Vi var på besøg i Solbjerg i går, og for Ronia forløb besøget rigtigt fint. Masser af opmærksomhed, et nyt hus at udforske og en have uden græs, men med surbunds-spagnum og plante-huller, som man kunne hoppe ned i og undersøge.

Billedet er et hyggebillede fra den anden dag, hvor hun blev vejet. Hun er rigtig dejlig tillidsfuld og finder sig (generelt) tålmodigt i de “prøvelser” som vi udsætter hende for.

I morges var Ronia med Bettina nede efter morgenbrød og sent på formiddagen gik vi en tur i Marselisborg-skovene omkring Skovmøllen. Dejligt - og Ronia løb løs en god del af vejen. Hun holder sig helt op af os når hun er løs.

I eftermiddags er det blevet til en lille gåtur, leg i haven og så har hun sovet. På gåturen prøvede Bettina at binde hende udenfor kiosken, men så rykkede Ronia sig bare løs og rendte mod indgangen for at finde hende igen.

Billedet er fra i går - frøken Flower var ikke meget for at stå stille i Botanisk have, og hun peb hjerteskærende. Der er ingen, som kommer til at forlade hende ved et uheld - det skal hun nok sørge for.

Vægt: 2.745 g

Så er havehegnet forstærket med mellem 30 og 40 cm grøn hønsetråd. Hvis det ikke er nok, så må vi sætte nato-pigtråd øverst på bøgehækken og få støbt et beton-fundament ned i en meters dybde.

Ellers har vi i dag fået anskaffet en Cayman 3 hundekasse så vi kan få afleveret vores lånekasse.

I dag har Ronia været på lang by-gåtur med Henning - en tur som endte i Botanisk Have, og så har hun tonset vildt rundt i huset og haven. Sent i går aftes legede vi også en omgang hent-bolden, hvor Ronia flere gange optrådte med “tigersnigende vilddyr”-tricket, og lige nu ligger Ronia på mit knæ og hviler hovedet på skrivebordet mens jeg sidder og skriver.

Vi var ude og købe en Buster Cube til Ronia den anden dag, og her i eftermiddags tog vi den lidt i brug.

Den virker okay, selvom den larmer ret meget når den ruller på det glatte gulv. I dag har vi også fået købt hønsetråd til indhegningen — og så har vi gået og ventet på godt vejr til at komme igang med at forstærke hegnet.

Derudover har vi haft besøg af Jørgen & Karin, og Ronia benyttede en legestund til at gi’ Jørgen et blodigt hak i øreflippen. Sådan er det også med os andre - når man sidder og fægter med bidedyr og bolde, så er der ikke langt fra glad leg til volds-bideangreb.

Ronia: 2.650 gram koncentreret vildskab!

Ronia har været en rigtig vildbasse i dag. Også i dag tog hun en springtur gennem hegnet (spændet på halsbåndet sprang op). Hun fandt noget ildelugtende - måske kattelort? - på den anden side af hegnet, med det resultat at hun skiftevis brækkede sig og sov det meste af eftermiddagen.

I morgen ta’r vi ud og køber en omgang hønsetråd - og så er det slut med springturene for den lille, vilde frøken Flower!

Ellers var vi på et par gode gåture i dag - billedet er fra sidste gåtur, hvor der dog overhovedet ikke var så mørkt, som billedet antyder. Ronia stiftede bekendskab med heste i et par hestefolde og en engelsk springerspaniel. Og en ged. Intet af det slog hende ud - hendes energi og humør er tilbage og hendes dårlige mave synes at være helt kureret.

Stå! - og så en godbid. I går aftes prøvede vi at træne “Stå!” og det var næsten som om at Ronia havde fattet legen. Men her til morgen må vi konstatere at den slags indlæring ikke sidder ret godt fast i små Cairn-hoveder.

Ronias menneske-mor #1: Berit, kom forbi til en snak og et kig i dag. Vi fik svar på alle vores spørgsmål om mad, alene-hjemme, koncentrations-svigt og en masse andre ting. Det var rigtigt dejligt at få bekræftet at Ronia på alle måder er en normal-Cairn i normal-området både hvad angår vægt og adfærd — specielt når man, som os, er forsigtige og bekymrede førstegangs-hvalpeforældre.

Og vægten? Den lå i dag på 2.560 g

Det er sjovt som gode og “dårlige” dage med Ronia har det med at veksle. (i parantes bemærket: en “dårlig” dag er altså stadigvæk fyldt med fine oplevelser, og man kan sagtens finde flere gode, positive ting at sige end dårlige…)

Måske kan man bedst forklare det ved den gamle traver med at der ikke findes problemer [med en Cairn], kun udfordringer, og vi er rigtigt glade for at ha’ mere end et sæt øjne til at betragte, forklare og løse de udfordringer, som Ronia beriger vores hverdag med.

For at svare på overskriftens spørgsmål: Alting er altid hundeejernes skyld!

Vores nuværende teori om hvorfor hun har taget på springture gennem hegnet, er at det skyldes at vi er i haven for længe for at vente på at hun sætter sig. Det er tid, hvor vi naturligvis forsøger at få hende til at slappe af ved ikke at gøre noget. Og så kommer hun til at kede sig, og så går hun (naturligvis!) på opdagelse. Ronia er jo nemlig både vældigt selvstændig og selvkørende.

Så nu prøver vi at gøre tissepauserne efter søvn, leg og mad kortere (få minutter, max.) og hvis hun så ikke har sat sig, så går vi ind (eller leger lidt med hende ude, før vi går ind). Og så holder vi ekstra godt øje med hende når vi ved at hun er “bagefter” med afleveringerne.

I går aftes legede vi “bold” med en ny kattebold ude fra Pet World. Den bold skal vi nok få masser af glæde af. Billedet, eller hvad man nu skal kalde det, er fra den seance.

Vi har haft besøg af Anton og hans mor, som er en af Bettinas veninder. Ronia har klaret det fint - hun sprang op og åd en halv leverpostejmad af Antons, og han trampede rundt i kondisko med lys i. Vi har også været på gåtur på Marselisborg Lystbådehavn, og vi har været i Pet World og købe nyt legetøj.

Først: Ronia blev vejet i dag - og det er jo helt udenfor planerne om at veje hende hveranden dag. Sikke noget rod. Hun vejede 2.435 gram i dag.

Ronias renligheds-træning går det også sådan lidt op-og-ned med. Det er svært at se fremskridtene fra dag til dag. Hun er ofte lææænge om at sætte sig udenfor, og siger endnu ikke til når hun skal ud. Det er lidt som om at regelmæssigheden fra første uge (at hun meget hurtigt skal ud når hun har sovet, spist og leget) er røget sig en tur.

På plussiden er at hun faktisk var alene hjemme længe i dag. Efter at ha’ trænet alene-hjemme flere gange (længere og længere tid hver gang) så hoppede vi ud i det og tog en tur ind til Århus - og da vi kom hjem, så stod huset endnu. Ingen ulykker, ingen lækager.

Ronia har også været med nede og handle (hun lå og sov pænt i kassen i bilen), vi har trænet tilkald og så har jeg hentet Ronia nede i det levende hegn og ovre hos naboen to gange. Suk! Hvis der skal sættes nyt hegn op på et tidspunkt, så køber vi eet med maskestørrelser, som passer bedre til Cairn-hvalpestørrelse.

Og så en observation fra søndag eftermiddag: Når det er vådt i vejret, så får vi tudser eller frøer i haven, og i går hoppede der een indenfor. Så kom jagthunden op i Ronia og det lykkedes hende også at samle mod nok til et frontal-bideangreb før vi fik verfet padden ud. Men sådan nogen frø-rygge smager altså dårligt, så den blev spyttet ud hurtigere end den kom ind. Og Ronia spyttede og spyttede for at slippe af med den grimme smag. Om hun så blev klogere, det er nok et åbent spørgsmål.